Ledernetværket Assessit Dialog giver ledere mulighed for sparring, nytænkning og erfaringsudveksling med andre ledere fra Norden. Hvor målet er at skabe varige relationer som ledere kan have professionelt udbytte af.
Ledernetværket Assessit Dialog er et læringsfokuseret netværk for ledere hvor konstruktiv sparring og gensidig erfaringsudveksling bidrager til refleksion og nytænkning i lederrollen. Programmet er forankret i anerkendte læringsteorier, som bygger på at erfaringerne den enkelte selv gør sig i hverdagen, er det bedste udgangspunkt for kontinuerlig læring og udvikling.
Ved at løfte frem kendte problemstillinger for sparring og fælles refleksion med andre ledere, vil man både kunne se udfordringer i et nyt lys, samtidig med at man kan få bedre indsigt i sin egen måde at angribe og løse udfordringer på.
Over 1400 ledere fra Norge, Sverige og Danmark mødes jævnligt som sparringspartnere og i gruppesamlinger, hvor lederne er sat sammen med hinanden ud fra en grundig gennemgang af den enkeltes kompetencer og udviklingsønsker.
Gennem en vurderingsproces med test, strukturerede samtaler og eventuelt tilbagemeldinger fra medarbejdere og overordnede, vil hver deltagende leder blive kortlagt i forhold til hvad vedkommende er dygtig til, hvad han eller hun ønsker at blive bedre til og hvilke kvalifikationer man ønsker at en skræddersyet samtalepartner skal have.
Derefter ligges det praktisk og fagligt til rette for en udviklingsproces hvor to håndplukkede ledere bistår hinanden med indspil, kundskab og erfaringer i forhold til egne behov og ønsker. Parallelt med at lederen møder en anden leder, planlægger Assessit erfaringsudveksling og læring gennem seminarer og netværksgrupper. På denne måde vil lederne være med til at udvikle hinanden i lederrollen.
Et gammelt ordsprog hævder at “ Den som er færdig udlært er ikke udlært, men færdig”. Kontinuerlig læring og udvikling er vigtigere end nogensinde før. Vi har udviklet Ledernetværket Assessit Dialog for at hver enkelt leder kan få anledning til at tage ansvar for egen læring, samt holde fokus på læring og udvikling i en hektisk hverdag.
Solgun Welle - Dialog- og utviklingskonsulent


